KOMBIT sætter gang i projekt om løntilskud & fleksjob

Formålet med projektet løntilskud og fleksjob er at skaffe en indberetningsløsning, der skal lette arbejdet for både virksomheder og kommuner.

KOMBIT har på baggrund af en beslutning i Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde igangsat et nyt projekt vedr. indberetning fra arbejdsgiver (anmodning) ift. løntilskud og fleksjob.

Det er muligt, at projektet vil tage form af en videreudvikling af NemRefusion, som arbejdsgiverne kender i forvejen fra indberetninger ifm. sygdom og barsel. Dette vil blive afklaret endeligt i løbet af de kommende måneder.

Den foreløbige tidsplan for idriftsættelse af indberetningsdelen er medio 2013.